Ydelser
Hos FRANQ har vi ingen standardydelser. Der er alligevel en rød tråd i vores ydelser, hvilket du kan læse mere om her.
Ydelserne designes til tre fokusområder, nemlig individer, grupper/teams og kultur, som selvfølgelig kan kombineres i den konkrete løsning af en opgave.
Individrettede ydelser kan dreje sig både om at lede sig selv og andre. Uanset om det er coaching, udvælgelse eller talentudvikling, arbejder vi databaseret med at identificere muligheder og faldgruber. Som coaches er vi ikke bange for at tilbyde konkrete anbefalinger til ledere.
Når fokus er på grupper/teams, udspringer det typisk af ønsket om hurtigere at etablere f.eks. et effektivt ledelsesteam. Som leder af teamet kan du få inspiration og anbefalinger i et individuelt coachingforløb, og vi kan også arbejde med hele teamet under ét.
Kultur er typisk det, vi ikke kan få øje på selv. Ledere kan få brug for at kigge på kulturen i en organisation i forbindelse med ændringer i rammevilkår eller af organisationen. Gennem systematisk indsamling af data identificerer vi de mest centrale elementer i organisationens kultur, og præsenterer konkrete muligheder for at påvirke kulturen i en ønsket retning.